Suðuroy ☀️




Nu skal I høre lidt om vores helt igennem skønne tur til Suðuroy i onsdags d. 30/3 😊
Vi kørte hjemmefra tidligt: kl. 7.15 var det afsted.. Vi skulle nemlig nå færgen i Thorshavn. 🚢
Færgen mindede meget om den samme slags, som Mols-Linjen benytter hen over Kattegat. 
Ruten tog ca. 2 timer, og med masser af bølgegang. 🌊Men det gik fint. 👍🏻Martin sov det meste af turen, 😴 jeg læste lidt, 📚 drengene havde deres iPad og udforskede skibet, og ingen blev søsyge. 🤢 

Da vi kom i land gik den store rund-tur igang. Vi var på det nordligste til det sydligste punkt. Fra øst til vest og på kryds igen. Vi havde ikke nogen decideret plan, udover at der var nogle forskellige ting, vi havde fået anbefalet at se, når vi nu alligevel var på Suðuroy. 😊 

Som det første kørte vi nordpå, hvor bygden Sandvik ligger. Og der var bare totalt overskyet og snevejr. 🌨 Vi kunne ikke se 50 m. frem. Så den der smukke udsigt til Diamantøen var ikke at se nogle steder. 😅 Heldigvis klarede det hurtigt op, og vi havde solskin og næsten skyfrit resten af dagen 🤩☀️

I Sandvik stødte vi på nogle, som var suitet op i våddragt og surfede på stranden. 😳 De så ud til at more sig gevaldigt, men wow hvor må det altså være koldt 🥶

Det var også her, at Mattheus og jeg selv ved et uheld fik to kæmpestore sten ned over vores fødder. 🥺 Det gjorde især ondt på Mattheus, da han kun havde gummistøvler på, som jo slet ikke afskærmer for noget som helst. 😥 Vi skyndte os hen til bilen, og satte Mattheus ind med foden op. Som sagt havde det jo lige sneet, så der var masser af sne overalt. ❄️ Hvilket jo virker genialt til en hjemmelavet ispose 👌🏻🧊 
Foden blev godt nok hurtigt meget gul og blå 🟦🟨, men det var så også dét. Ingen forstuvninger eller brækkede tæer 🦶🏻Da vi var kommet til næste bygd: Hvalba, havde han også glemt alt om det igen. 😅

Fra Hvalba forsøgte vi at komme videre sydpå via den gamle vej. Men da vi ville igennem tunnellen var den lukket 🙈 Så vi måtte vende om igen og køre tilbage ad samme vej. 🙄 
Og det var efterhånden ved at være spisetid, så undertegnede ville gerne lidt hurtigt derned ad.. Men altså.. der er jo mange steder der er oplagte foto-sites. 📸 og min kære mand har svært ved at lade være med at forpasse disse opportune moments. 😅 Hvilket også blev den stående joke mellem drengene og jeg: far skulle hele tiden holde ind til siden for at tage billeder. 😂 🏞 

Men okay, det var jo nu eller aldrig. Så vi bar’ over med ham. 😁🧡 

Vi fandt også et lille, og meget specielt spisested som lå i Vágur. Det hed Matstovan Garðslon. Hele stemningen derinde var en blanding af “hjemme hos mormor” og en gammel kro.. Der var én ting på menukortet: kartofler med bøf fra dåse og bløde løg 😂 “Kromutter” ville dog også gerne lave en gang pomfritter til drengene. 🍟 Så det var det vi fik. 🤷🏼‍♀️ Det smagte nu udmærket og kromutter var meget venlig og hjælpsom. 😊 

Bagefter gik vi en tur på en legeplads, som vi var kørt forbi på vej hen for at spise. Vi trængte vist alle til at lege lidt. 😁 

Da vi kom tilbage til bilen satte vi kurs mod det sydligste punkt: Akraberg Lighthouse. Hvilket selvfølgelig også var sindssygt smukt 🤩 Men det blæste til gengæld også helt sindssygt 💨 Så det blev en kort fornøjelse. 
Vi kørte tilbage mod bygden Sumba hvor vi atter fandt en legeplads og hyggede os på. ⚽️ 
Vi havde jo som sagt ikke noget, som vi skulle nå.. og som så mange andre gange, så var vi afsted på børnenes præmisser. Det var vigtigt for os, at de også hyggede sig på trods af, at det var en meget lang dag med sightseeing.. 
og hvis vi skal være helt ærlige, så kan de nok ikke se den store forskel fra den ene udsigt til den anden. 😬

Gennem hele dagen var der bare ægte roadtrip stemning med sang, latter, madpakker og snacks. Musikken bragede ud af vores medbragte højtaler, og drengene morede sig gevaldigt med at skiftes til at vælge sang. 🔊
De kendte soundtracks fra Ternet Ninja filmene var især et hit. 😅  

Fra Sumba kørte vi til Vágseiði - som uden tvivl holder rekorden for den mest fantastiske udsigt, jeg har set til dato. Ingen billeder eller videoer yder det retfærdighed. Men det var så betagende, at jeg havde svært ved at løsrive mig. Hold da magle! 😱 

Nu skulle vi efterhånden også til at holde tungen lige i munden 👅 For der var flere steder vi gerne ville have været. Men tiden løb lidt fra os. Så vi måtte vælge! og det blev så et spot kaldet Røðin. Der var en lille sø, som så helt rød ud pga. sandet i bunden. Og så selvfølgelig omgivet af bjerge. Det tog små 15 min. at komme derned fra parkeringspladsen, men det gik altså stejlt nedad! Men endnu en gang beviser drengene altså bare, at de er ret rutinerede, når det kommer til vandring. 😏

Så gik turen i lige linje tilbage til Trongisvágur, hvor vi skulle med færgen tilbage til Thorshavn. Færgen sejlede 18.45, så vi startede med en omgang aftensmad oppe i, ja. Kantinen, vel? 🧐 Restauranten? 🤔 
Drengene fik den sjoveste lille pap-færge fyldt med nuggets, pommes og kinder æg 😋 Men de spiste godt nok ikke rigtigt noget 😒 

Hvis vi synes, at der var bølgegang på vej mod Suðuroy, så var det intet sammenlignet med turen tilbage. Føj, hvor var det ækelt! Og både Martin og jeg blev helt knækket af søsyge 🤢 Heldivis kastede vi ikke op.. men Martin sad ude i en gang. På gulvet. Og fik ondt i røven. 🍑 Hele vejen. 🙈 Så måtte jeg jo prøve at tage mig lidt sammen og forsøge også at være mor.. men øøøh.. Det var de værste to timer i mit liv 😵‍💫🙈 Eller.. ja, overdrivelse fremmer forståelsen, ikke? 😎 

Da vi endelig ramte Klaksvik var klokken blevet 22. De to små have sovet i bilen fra Thorshavn, men de vågnede, da vi løftede dem ind i huset. 
Alle var segnefærdige, men mættet af en fabelagtig dejlig dag. 😍 

Suðuroy var uden tvivl turen (og søsygen) værd! 🤩 

Vi læses ved 
//Henriette 


Billeder taget fra “landevejen” 😊








Fra Akraberg Lighthouse 🤩







Fra spisestedet hvor vi fik frokost 😁


Fra smukke Vágseiði 






Den færøske nationalfugl: Tjalde/Tjaldur 


Fra Røðin



























Kommentarer

Populære opslag