Hvem er jeg?

Hej - Aluu - Hello - Salut !

Mit navn er Henriette. 👉
Jeg er 31 år og uddannet sygeplejerske.

Jeg bor sammen med min mand Martin,
og vores 3 skønne unger: Cornelius, Elliot og Mattheus.
Vi har også en skøn, lille Coton de Tuelar, som hedder Tulle 🐶

Jeg har fået den skøre idé at hive dem allesammen med mig til Grønland i 6 mdr! 

Vi skal ud og opleve en del af verden sammen - og jeg har fået muligheden for at arbejde på afd. K3 samtidig. 👏
WIN-WIN! 🎖

Det bliver fedt! Vi glæder os - og på denne blog kan du læse lidt om de forskellige ting, vi oplever.

Hvad ellers? 
Jeg er kontrolfreak, fjollet og fuld af spilopper. 
Jeg siger ofte tingene (lidt for) direkte, 
og elsker reels med hunde. 🐕



Los Familios 💙💙💙💙


Martin
Manden i mit liv - min partner - min livsledsager
Min trofaste husbond, der siger arbejde 
og fritidsinteresser op for en stund, for at følge mig 
i min færd mod personlig udvikling.
Han er så cool en dude - omend ufatteligt trættende til tider 
- og jeg glæder mig til at opleve det kolde nord med ham! ⛄








Cornelius
Den ældste gut' i børnebanden! 7 år gammel,
og allerede fuld af eventyrlyst og gå-på-mod. 

Uanset hvor han befinder sig, er han lynhurtig til at finde nye venner, og dét er en kvalitet, jeg beundrer.
Cornelius går egentligt i 2. klasse, men han får 
hjemmeundervisning imens vi er væk, og så vender han stærkt tilbage på skolen igen.


Elliot
Mellemste gut i 3 kløveret. 4 år gammel, og en 
ægte lille fighter. Han er nysgerrig og videbegærlig. 
Skal vi læse bøger sammen, skal det helst være fakta-bøger 
- og helst om dyr. Levende såvel som forhistoriske. 
Han har knaldhamrende god hukommelse, 
og så hører man ham ofte synge en lille sang. 
Hans bedste ven er hans lillebror Mattheus, 
og sammen komplimenterer de hinanden godt. 

Mattheus
Mindste-manden af drengern'. 2,5 år gammel, 
og en rigtig vildbasse. Han er utroligt modig, 
og ligesom hans bedste ven (og storebror) Elliot, 
elsker han at se på/snakke/læse om dyr. 
Ingen udfordringer er for store, og de bliver taget i stiv arm. 
Så længe han ved, at en varm favn venter ved behov.



↓ Det var lidt om os! Er vi ikke søde? ↓
😉 😁






Kommentarer

Populære opslag