Badminton og bjergvandring 🏸⛰

Holdet fra søndagens vandring: 🧡 
 
Og så til det skrevne 😁😉

Heej 👋🏻

For noget tid siden skrev jeg, at Cornelius havde været til sit første stævne, og at han skulle til double stævne weekenden efter. Dét var så ikke et double stævne alligevel. Men et single stævne i U11.. 😅 Men nu havde vi jo tænkt, at vi skulle afsted, og det ville Cornelius iøvrigt også gerne.. Så vi var afsted det meste af Lørdag 😊 
Det var selvfølgelig lidt sværere kampe, da han var en del yngre end de fleste modspillere. Men han vandt da alligevel 2 ud af 3 puljekampe 👍🏻 Han røg så godt nok ud efter kvartfinalen.. Heldigvis lader han sig ikke gå på af det.. for som han selv siger: “Mor, det handler jo bare om at have det sjovt”. Og det har han jo ret i. 😄 
Den næstkommende weekend er det så double stævne. 🏸🏸 Dog skal Martin til træning ved landholdssamling den dag i Thorshavn.. og han tager Karen derind 🚘  
Meeeeen.. Sigrid og Niels (Arons forældre) har sagt, at de gerne vil tage Cornelius med. 😍 Så han kommer alligevel til stævne, den heldige asen! 😁 

I søndags var vi så på bjergvandring på et af de fantastisk smukke bjerge, som omringer Klaksvik. 
Vejret startede sådan semi-godt ud, men vi var både gennemblødte og gennemblæste inden vi nåede ned igen.. 💦💨🌧 
Som de siger her på øerne: “Hvis du ikke kan lide vejret, så vent 10 min… Så er det noget andet” 😅 
Og det er helt rigtigt!! 🤓
Men ikke desto mindre var det en super god tur alligevel! Udsigten var utroligt smuk, og selskabet var helt i top! Vi tog nemlig turen op med familien Arge 🧡 (som Aron og hans familie hedder til efternavn). Sødeste, venligste mennesker. Et skønt bekendtskab vi har fået heroppe! 

Alle ungerne klarede turen helt op uden hjælp.. eller det vil sige, at de to små fik dog lidt hjælp af Rex.. som de jo begge to gerne ville holde.. og der var krudt i den lille fyr, så den fik trukket dem lidt derop af. 🐕 

Øhm.. Rex er en hund. Så.. Hvis man lige undrede sig.. Den er med på “hold”billedet 😁👍🏻 

På vej nedad var der smæk på blæsten, så det gik ret stærkt. 😅 
Alle ungerne var beskidte, våde og med røde kinder, da turen var slut.. Og det var vi andre sådan set også 🥲
De havde klaret 1,8 km op og 1,8 km ned i et rask tempo.. det tog ikke mere end halvanden time i alt. 👍🏻😊 Det var også en meget børnevenlig rute, da det meste af turen foregik på brede græs-sletter 👍🏻

Idag synes Martin så, at han ville derop igen.. 🙄 Men det var kun ham, Elliot, Mattheus og jeg, der var afsted. Cornelius var hjemme ved Aron 😊🧡 
Vi tog ikke helt op på toppen, men nød bare den smukke natur omkring os, og vendte det blinde øje til, når drengene atter rullede sig i mudderet 🙈

Det er ikke sidste gang, at vi tager på samme rute igen. 😊 Men måske fam. Arge også viser os en anden bjergrute en anden dag. 🤷🏼‍♀️😊 Man har jo lov at håbe. 😁 

Vi læses ved 
//Henriette 


Fra søndagens vandring: 


















Fra dagens vandring: 



Thumbs up 😁


En beskidt Elliot 😅








Kommentarer

Populære opslag